Når vi tænker på præstation, fokuserer vi ofte på det enkelte individ – hvordan han eller hun præsterede. Alt for ofte glemmer vi, at bag enhver succes står der ofte en lille gruppe mennesker, der gjorde hinanden bedre. Samspillet og dynamikken løfter præstationen, men det kræver øvelse, vilje og indsigt at mestre et godt teamsamarbejde.

Trivsel, mening i arbejdet, god ledelse og rettidig ekspertstøtte er en god opskrift på et godt teamsamarbejde. Men i større teams fortolker vi ofte disse begreber forskelligt – og det er dér, udfordringen ligger.

At lade medarbejdere løse opgaver sammen i teams er en udbredt måde at organisere samarbejdet på – og dermed også en vigtig faktor i det psykiske arbejdsmiljø. Jeg tilbyder workshops ude i virksomheden, hvor jeg sammen med medarbejderne skaber fokus på samarbejdet og fællesskabet. Hvordan ønsker vi at være overfor hinanden, og hvad er målet med at være her? Hvad er vigtigt for medarbejderen, og hvordan kommer det med i virksomhedens strategi?

I ledelsesregi kigger vi på samarbejdsmål for medarbejderne, tidsrammer og en handlingsplan der er til at forstå. Der skabes fælles mål, hvor alle er klar over i hvilken retning man skal arbejde.

Hvert forløb tilrettelægges i samarbejde med den enkelte virksomhed. Desuden tilbyder jeg – via professionelle samarbejdspartnere – at arrangere samarbejdsøvelser, der kan fungere som en øjenåbner.

Teamsamarbejde
Trivsel, mening i arbejdet, god ledelse og rettidig ekspertstøtte er en god opskrift på et godt teamsamarbejde.