Gennem 20 år som selvstændig erhvervsdrivende med 25 ansatte har jeg opbygget en god indsigt, i de udfordringer man som ejer og leder af en virksomhed støder på i en travl og hektisk hverdag.
I perioden 1996-2016 ejede og drev jeg vognmandsvirksomheden Anders Fransgaard i Viborg. Et spændende job med mange udfordringer. Jobbet skabte interessen for drift, administration og strategi. Kombineret med en uddannelse som professionel coach, udviklede jeg mig selv som leder og motivator for de ansatte. Det er disse erfaringer, der skabte grobunden for Fransgaard Coach & Ledelsesudvikling, som jeg stiftede i 2016.
Min erhvervsmæssige baggrund strækker sig over en periode hos A.P. Møller Maersk, hvor jeg arbejde med shipping (1989-1995), sidenhen perioden som selvstændig vognmand (1996-2016) hvor jeg også bestred diverse bestyrelsesposter i branchen. Blandt andet som formand for brancheforeningen i Viborg (1999-2010), bestyrelsesmedlem i Dansk Transport & Logistik (2005-2009), først bestyrelsesmedlem og sidenhen formand for Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (2005-2013) og slutteligt bestyrelsesmedlem af Dansk Industri og medlem af forhandlingsudvalget for overenskomstfornyelse (2009-2013).
I dag finder jeg glæden ved at hjælpe andre med at skabe et bedre arbejdsmiljø, bedre ledelsesværktøjer eller udvikle sig personligt.
Læs artiklen, “En vognmand skifter spor“, som handler om mit skifte fra at være selvstændig vognman til at blive coach og ledelseskonsulent.
Fransgaard ved første øjekast
De tal der betyder noget.
20 år | Erfaring som selvstændig |
---|---|
2016 | er året Fransgaard blev etableret |
1995 | dimitterede fra Maersk |
8800 | Basen er i Viborg |
Glæden tilbage
Mine kernekompetencer er coaching samt leder- og medarbejderudvikling. Jeg hjælper med at skabe et bedre arbejdsmiljø, bedre ledelsesværktøjer eller personlig udvikling. Groft sagt giver jeg folk glæden tilbage…